Umiddelbart efter Dokumentaren satte forældre gruppen sig sammen og beskriv fire strategiske punkter som vi valgte at gå i dialog med diverse politikere omkring. Vi kommer gerne ud og facilitere en dabat/snak om fremtidens psykiatri og rollen som pårørende.
1.
Offentlige Pårørendegrupper på finansloven
Udfordring:
I dag skal pårørende til psykisk syge selv finde og opsøge private og frivillige organisationer for at få hjælp.
Det er problematisk. Som pårørende står man i en sårbar situation, og det kan være svært at finde overskud til selvat opsøge de private tilbud. Alt for mange får derfor ikke den hjælp, de har brug for.
Forslag til løsning:
Det skal være obligatorisk for det offentlige at tilbyde forældre, søskende og partner at deltage i pårørendegrupper og øvrige hjælpeprogrammer med terapeutisk tovholder. Der bør både være digitale og fysiske pårørendegrupper, så du kan få hjælp, uanset hvor du bor i Danmark. Uanset om der er stillet en diagnose eller ej.
2.
Psykiatri-plejerske på finansloven
Udfordring:
Når vi som familie rammes af en psykiatrisk diagnose, bliver vi kastet ud i en akut krise. Vi er ikke i stand til at tænke klart og har ikke det overskud, der skal til for selv at opsøge hjælp og slet ikke overskud til at navigere
i et stort og ukendt offentligt system.
Lad os inspirere af måden, vi behandler kræftpatienter på. Så snart du får stillet en kræftdiagnose, får du her tilbudtet møde med en fagperson, der tager hånd om dig.
Forslag til løsning:
Det skal være obligatorisk for det offentlige at stille en psykiatri-plejerske til rådighed, straks når vores psykisk syge eller pårørende retter henvendelse til psykiatrien. Uanset det er i hospitalspsykiatrien eller distrikts-
psykiatrien og uafhængigt af om der ER stillet diagnose eller ej.
Det er psykiatri-plejerskens opgave at guide, vejlede og vise os vej gennem systemet og finde den rette hjælp. Psykiatri-plejersken skal kunne manøvrere indenfor de forskellige sektorer, lovmæssige rammer og regler.Personen skal være i besiddelse af tværfaglig viden/erfaring og ikke mindst have empatisk forståelse for vores situation, der ofte handler om liv eller død.
3.
Juridisk aldersgrænse.
Nytænkning af ungdomspsykiatri
Udfordring:
Den dag unge fylder 18 år, går de fra børne/ungdomspsykiatri over i voksen psykiatrien.
Det forløb, de er i gang med, forsvinder ligesom de personer, de er blevet fortrolige med. De skal starte helt forfra i et nyt system, med nye mennesker og nye forløb.
Det kan resultere i, at den unge får det markant dårligere.
Eller falder helt ud af behandlinger.
Forslag til løsning:
Set i lyset af, det stigende antal unge der kommer i kontakt med psykiatrien, er det nødvendigt, at vi nytænker den og skaber en bedre struktur i den unges behandling.
Vi har brug for en nytænkning af ungdomspsykiatrien, med et aldersspænd på 15-25 år.
Vi skal skabe en mere sammen-
hængende og kontinuerlig behandling af den unge i dennes mest sårbare år. Det er vigtigt, at man i større grad indtænker den unges præmisser i behandlingen. Præmissen må ikke stå som en barriere for at kunne blive behandlet.
Mere smidighed omkring den juridiske aldersgrænse kan opnåes ved indførelse af en Patient vilje-erklæring, hvori den unge, kan indføre ønsker vedr. behandling.
Fx kunne det være, at den unge ønsker fiksering fremfor fastholdelse. Patient vilje-erklæring kan ligeledes fungere som fuldmagt/samtykke erklæring, så forældre kan bistå både i behandling og i kontakt til det offentlige, på den unges vegne.
4.
Pårørende indskrives
i serviceloven
Udfordring:
I dag figurerer pårørende til psykisk syge ikke et eneste sted på serviceloven. De pårørendes rettigheder er ikke eksisterende. Det betyder eksempelvis, at man ikke har mulighed for at få ekstra sygedage eller sygeorlov.
Forslag til løsning:
Krav om støtte og hjælp til de pårørende skal indskrives i serviceloven.
Vi ønsker ret til omsorgsdage, orlov, ret til psykologbehandling - krisepsykolog, da det er nu og her krisen indtræffer. Vores psykisk syge har brug for os som talerør, da de ikke selv er i stand til det, når sygdommen raser.
Vi er en værdifuld ressource for vores psykisk syge og for behandlere, da vi har kendskab til adfærd og udfordringer for den syge.
Der bør også oprettes et kursus for alle kommunalansatte, som satte dem ind hvad det vil sige at være pårørende
- fx se De Pårørende filmen og på den måde få tilføjet vigtig viden, der kunne hjælpe de ansatte, når de møder mennesker som os.
Regeringen kunne ligeledes opfordre det private erhvervsliv til at have retningslinjer ift. at have medarbejdere ansat, der også har det vilkår, at de er pårørende.